Mandage kl. 19.00-20.30 // Groove med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear' // Forløb 6. november til 18. december // UDSOLGT

Studio Be Moved, Suomisvej 2, Frederiksberg.

Savner du et alternativ til fitnesscentret? 
I smukke Studio Be Moved på Frederiksberg, med højt til loftet og god karma, inviterer jeg dig til bevægelse af krop og sind. Studiet er smukt indrettet og giver ro og nærvær i din træning. 
Du får lov at danse på små hold, i eksklusive omgivelser. 
Et frikvarter til dig, hvor du får lov at kickstarte ugen. 
Forløbet er kun for kvinder. 

Hvad er groove? 
Groove er verdens nemmeste dansetime i sig selv. Der er helt enkle trin til hvert nummer, som kan være alt fra salsa, hip hop, funk, pop, rock, girly og meget mere. 
Du fortolker selv trinene og danser dem på din måde. 
Vi danser ind og ud imellem hinanden og der er ingen spejle. 

Hvad er Groove med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear'? 
På dette hold er der fokus på at komme ned i kroppen, at få lov til at være med det der er. Både tanke, krops- og følelsesmæssigt. 
Der er fokus på både at give dig en god workout med sved på panden, men særligt at lege med mere feminine og sensuelle sange. 
Du får også rig mulighed for at komme ned i gear, da der ofte vil være rolige sange og meditation som en del af programmet. 

Prisen inkluderer følgende: 
- Snacks når du kommer og går 
- Halvanden times kvalitetsundervisning med kompetent underviser 
- Mulighed for at give/sælge din billet, hvis ikke du kan komme alligevel 
- 2 timers gratis parkering 
- Mulighed for at bade efter dans 
- Billet og kreditkortgebyr
- Dans alle mandage fra første mandag i november til og med d. 18. december 2017 
- I alt 7 mandage 

Billetten refunderes ikke og kan ikke ombyttes til en anden dag. 
Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang, eller splitte det op i to betalinger mod et mindre ekstra gebyr.