Sådan får du en kæreste - Foredrag med Kirk Rønler i København d. 20. juni 2017 - Kun 2 pladser tilbage

Kl. 19.45 - 21.30 - Onkel Dannys Forsamlingshus, Onkel Dannys plads 5, Vesterbro

Er du træt af Tinder og kedelige dates?
Kunne du godt tænke dig en kæreste? 

Så tag med når Kirk Rønler holder foredraget Sådan får du en kæreste, som giver en ordentlig omgang inspiration til dit datingliv. 

 

Til foredraget får du: 

 

1: Inspiration til hvordan du bruger du gængse datingapps/sites på nye måder
2: Inspiration til hvordan du kan få en date på andre måder end via app/site
3: Værktøjer til selve daten, så ikke du for 117. gang ender med en cafe latte i hånden, og er på vej ud på endnu en gåtur. Værktøjer til at sætte dig og din date mere i spil og skaber bedre muligheder for… ja, kærligheden!
4: Refleksioner om kærligheden - vi rusker i datingvanerne, og drejer lidt i kærlighedskalejdoskopet 
5: Viden om hvordan vi bygger relationer og hvordan du kan bruge det, når du dater, så gnisten får nemmere ved at opstå.

 

Andre om Kirk Rønlers foredrag:

'Kirk er en klog kvinde. "Få inspiration til dit datingliv" var det skønneste foredrag om at tænke ud af boksen som single, og et kærligt spark til netop alle os singler, der måske er en tand mere afventende i vores søgen efter kærligheden, end vi lige går og tror. Om det at turde at melde sig selv på banen. Kirk, din selvindsigt, selvironi og så det faktum, at du er den skønneste og mest nærværende fortællerske, gjorde aftenens foredrag til en oplevelse, som jeg synes, at alle, også dem i parforhold, skal unde sig selv. Som single kan man godt føle sig til lidt kørt fast i forestillinger om, hvordan tingene burde være. Og på at man ikke orker én eneste kaffedate mere eller én mere tur om de forbistrede søer. Du giver indsigt og rusker i forestillingen om, hvordan tingene burde være. For hvem bestemmer egentlig det udover en selv. Man kan mærke dig i alt hvad du laver. Uanset om der danses eller fortælles.'
Karin

Billetten koster 180,- for første billet. 
Køber du mere end en billet koster de 160,- per person. 
Priser er inkl. adm/billet/kreditkort gebyrer.