Move into spring, light & the wild

Et feminine groove dance forløb for kvinder i naturen, lørdage 9-10.30 fra 15. marts - 17. maj 2025, Skovmøllevej 18, 5881 Skårup

Forårsdans  (Facebook-cover)

Kære kvinde, 

Jeg tænker du læser her lige nu, fordi noget drager dig. 


Måske er det ønsket om at bevæge dig mere. 

Ønsket om at bevæge dig på en måde der ærer din smukke kvindekrop og lader dig være i flow, i stedet for det handler om hvor mange gentagelser af et eller andet du kan tage, eller hvor mange kilometer du løber lørdag formiddag. 


Måske overvejer du dette forløb fordi du kan mærke naturen kalde. 

Og det fællesskab der opstår når vi kvinder er sammen. 


Et stærkt helende fællesskab som kan flytte bjerge, og som du må læne dig ind i, lørdag efter lørdag, på dette forløb. 


☀️ Move into spring, light & the wild, er temaet for dette forløb. 

Vi danser i naturen, det vilde og i lyset og foråret. 

Men det er også en invitation til at dyrke dit indre forår, dit lys og dit wild. 

Du vil derfor opleve igennem dans, meditationer og refleksioner, at temaet forankrer sig hver lørdag og (måske) er med til at forandre dig og give dig mere lys, vildskab og natur, i mere end én forstand. 




🌱 Lidt om Move into spring, light & the wild: 

Vi mødes 8 lørdage i alt. 

Første gang er d. 15. marts, og sidste gang d. 17. maj. 

Vi danser ikke lørdag d. 19. og 26. april. 

Hver gang danser vi fra 9-10.30, du er velkommen fra 8.45. 


Du får dit eget headset, hvor du kan høre min guidning og musikken. 

Og så danser vi på vores smukke landsted, under åben himmel. 


Hvis der er gange du ikke kan komme, må du altid sælge din plads, eller give den til en anden kvinde. 

Vi danser i tøj der passer til vejret, eneste krav er at du medbringer regnslag/jakke med hætte ved regnvejr, for at beskytte det headset du har på. 



Hvad er Move into spring, light & the wild?

Det er først og fremmest et forløb for kvinder. 

Vi tager udgangspunkt i groove dance, som er en simpel og enkel dansestilart, med simple trin, til hver sang. 

Efter mere end 10 år med groove, ved jeg at alle kan danse groove og du behøver ingen danseerfaring for at være med. 


Så du er garanteret god motion og bevægelse af hele kroppen. 

Så langt så godt. 



Det er også et forløb for dig der vil:

🌱 næres af naturen

(Bare rolig, du kan også være med selvom du hverken er spejder eller Bonderøven i ascendenten)



🦄 være en del af et bad ass kvindefællesskab

(Hvor du i øvrigt altid må komme som du er, uanset om du er glad, trist, energisk, helt flad - vi har eks. også en chill out zone, til de tider hvor du har brug for en pause undervejs, kort som lang - uden dom over at du har brug for en pause) 



🪇 Lade dig (for)føre af musik og bevægelse og give plads til det der opstår undervejs 

Feminine groove dance kan nogen gange være svært at forklare, hvad det er - men det er en form for danseterapi, hvor der bliver mere plads til dig. Mere plads til glæden, sorgen, frustrationen, lettelsen og det der fylder indeni. 

Uden du behøver forklare nogen noget. 

Eller i øvrigt være noget for nogen undervejs. 



Undervejs i forløbet vil du opleve masser af danse, meditationer, afspændinger og dansemeditationer. 

Alt samme i et smukt og healende kvindefællesskab. 




Hvad koster det?

Som introduktionspris, giver jeg dig 20% i rabat. 

Ved tilmelding betaler du 352,- og derefter 2 rater á 352,- 1. april og 1. maj 2025.