Back to products

Gratis Feminine groove dance - Onsdag d. 23/7 kl. 17.15-18.45 // Køb en plads til 150,- hvis du har været med før

Kære kvinde, 

Hvad siger du til en pause? 

En pause fra at være mor, søster, direktør, hustru, ekskone.... 

 

En pause fra dit ansvar i hverdagen og din rolle hvor du (garanteret!) er rigtig god til at være rigtig meget for mange andre. 

Jeg er helt sikker på at det at være noget for andre gør dig glad. 

Men jeg ved også, efter at have arbejdet med kvinder i mere end et årti, at en gang imellem glemmer du måske også dig selv, og så bliver det hårdt arbejde at være der så meget for andre. 

 

Så kan det føles som om pladsen til dig, bliver trang. 

 

Jeg vil godt give dig et frikvarter igennem dansen. 

Med groove dance får du enkle og simple trin, til forskellige stilarter hvor vi danser ind og ud imellem hinanden. 

 

Der er ingen spejle i salen og der er ikke et facit for hvordan du skal danse. 

Du får hjælp til trinnene og vi danser sammen i et fællesskab, men fordi der ikke er et facit, betyder det at du kan komme som du er. Med lidt eller megen danseerfaring. 

 

Og bare nyde dansen. 

Nyde at have det sjovt. 

Nyde at få sved på panden. 

Nyde at være i et feminint dansefællesskab med andre voksne kvinder, som også har brug for en pause. 

 

Feminine groove dance har rødder i groove dance - og så har jeg valgt at specialisere forløb i feminin energi. 

Altså at hjælpe dig med at: 

 

- Komme fra hovedet ned i kroppen 

- Mærke dig selv og hvordan du har det 

- Give plads til nydelsen og glæden og din kreativitet igennem dansen 

- Få mere plads til flow og feminitet, ved at slippe kontrol og perfektionismen lidt 

 

Alt i alt er det bare et virkelig dejligt danse frivarter, hvor du må komme som du er. 

Hvis der er gange hvor du ikke kan komme, må du altid sælge eller give din plads væk. 

 

Det er gratis at deltage, hvis du ikke har prøvet feminine groove dance hos mig før.

Har du prøvet holdet før, er du velkommen til at købe en plads til 150,-. 


Bemærk, tilmeldingen er bindende, refunderes ikke og ombyttes ikke til andre gange, men hvis du er forhindret i at komme må du altid sælge din plads til en anden kvinde.  

Choose price

Quantity
Get it now