Back to products

Gratis Skovdans for kvinder mandag d. 28/7 kl. 18-19 // Køb plads til 100,- hvis du har været med før

Forestil dig det her: 

Det er mandag aften og i en time handler det kun om dig. 


Du mødes med en flok af andre kvinder, for at danse verdens nemmeste dans (groove dance), som alle kan danse uanset erfaring. 

I en time findes hverken to do lister eller ansvar som mor, hustru, direktør eller en skid andet. 

Der er kun dig, musikken, glæden over at danse, dem du danser med og naturen. 



Skov dans er for dig der længes efter: 

🌱 En sjov træningsform der giver sved på panden og smil på læben 


🌱 Et pusterum uden bekymringer 


🌱 At være udenfor og nyde naturen 


🌱 At bevæge dig, sammen med andre og være en del af et glædesfuldt fællesskab 

🌱 Glæde... for jeg tør godt garantere dig at det her, skov dans, groove dance i naturen, er den bedste lykke-medicin du kommer i nærheden af. 

Helt naturligt. 



Hvordan fungerer skov dans for kvinder? 

Meget enkelt. 

Vi starter ved Græsplænen der ligger imellem Sansehaven og Svendborg Efterskole, ud imod Skårupøre Strandvej (Rundkørslen imod Thurø). 

Den har ikke en specifik adresse, men!

 

Hvis du indtaster Skårupøre Strandvej 3 (Svendborg efterskole), 5700 i din GPS kommer du så tæt på som muligt.

 

Der er mulighed for parkering ved Den Gamle Smedje på Christiansmindevej, og der er en lille parkeringsplads i selve rundkørslen, med indkørsel fra Skårupøre Strandvej overfor efterskolen.


Når vi mødes får du et specieldesignet headset.


I det headset kan du undervejs høre musik + min stemme der guider dig hele vejen. 

Du justerer selv volumen. 



Det betyder at vi danser i naturen, uden at larme og uden at forstyrre dyrelivet med musik. 

Det er muligt at fugle og træer får fornøjelsen af din skønsang, men det er helt valgfrit om du vil synge med på musikken. 



Hvad er Groove dance? 

Det er verdens nemmeste dansetime. 

Alle kan være med. 

Også selvom du aldrig har gået til dans. 



Vi danser til al slags musik: pop, rock, indie, ballader og meget mere. 

Hver sang har nogle helt enkle trin, som jeg demonstrerer. 

Og så danser trinene på din måde. 


Det betyder kort sagt, at vi mødes i den samme rytme og trin, men ser ud på vores helt egen måde. 

Det er genialt og betyder at du kun kan gøre det rigtigt. 



Her er intet facit, ingen forkerte retninger - ikke noget med at glemme at vende sig, når alle de andre gør det :-) 



Til natur groove, danser vi i naturen. 

Både på græs og igennem skoven, hvor det kan lade sig gøre. 

Primært på stier, så mere outdoor er det ikke, bare rolig. 


Når vejret tillader det, slutter vi på en græsplæne med mulighed for afspænding. 


Hvad skal du bruge for at være med? 

Gode sko at danse i - det kan være dine aflagte løbesko eller dem du plejer at bruge udenfor. 

Tøj i flere lag, så du kan tage tøj af/på undervejs og evt. binde om livet, eller have i en lille rygsæk. 

Noget vand i flaske. 

Alt du medbringer skal du kunne danse med, da vi bevæger os i området. 

Du kan evt. bruge en lille rygsæk/mavetaske eller andet. 


Hvad hvis det regner? 

Så skal du have en regnjakke med hætte på, eller en regnhat, da høretelefonerne har brug for beskyttelse.


Hvis det regner, gennemføres alligevel - så er der 'bare' ekstra sansning til dig. 

Alt du skal gøre, er stadig 'bare' at tage dit gode humør med og huske regntøjet :-) 

  



Praktisk information: 

👉 Der er gratis Skovdans i juli måned 

👉 Det er gratis at være med første gang, vil du være med flere gange kan du booke en plads til 100,- 

👉 Der er begrænset antal headsets, så book med henblik på at komme (Jeg har desværre en del dårlige erfaringer med at folk booker en gratis plads og ikke kommer alligevel - jeg håber ikke det er dig ;) ) 

Choose price

Quantity
Get it now