Back to products

Move with the moon, en aften med bevægelse, soulflow dance & meditation // 30. januar kl. 19-21.00

Har du tænkt noget af det her om at meditere? 

🥱 Det er kedeligt 

🤯 Hvad nu hvis ikke der bliver helt stille 'derinde'? 

🙄 Jeg bryder mig ikke om at skulle sidde stille så længe? 

🐆 Jeg har ikke ro i r*ven til at sidde i skrædderstilling i hundrede år 


Så velkommen i klubben. 


Jeg har tænkt det hele. 


Og jeg har følt mig forkert et utal af gange til guidede meditationer. 

Især fordi jeg synes det med at sidde bomstille er udfordrende. 

Jeg savner at bruge min krop. 


Og så har jeg nogle vilde oplevelser med mig, når jeg bruger bevægelse og dans sammen med meditation - det er som om at så flyder energien, og som om jeg får en bedre kontakt.


Både til mig selv overordnet set - altså jeg får lov at slippe det omkring mig og kommer mere til stede i nuet - og jeg får også en bedre kontakt til mit indre, min visdom, min intuition og det føles som at få klarere, mere rene og uforstyrrede svar, som er mere oprigtige og mindre tænkte. 


Jeg har derfor skabt Move with the moon - Soulflow dance & meditation. 


Her består aftenens meditation af 3 elementer: 


1: Blid bevægelse der skaber grounding og løsner spændinger i kroppen. 

Det tror jeg på, giver bedre forudsætninger for at være til stede i meditationen. 


2: Soulflow dance 

Med rødder i groove dance, kan alle danse med her. 

Det er enkle og simple trin, som jeg guider, og så understøtter danselandskabet aftenens tema. 


3: Meditation 

Jeg guider dig og stiller reflekterende spørgsmål undervejs. 

Og bare rolig - det er ikke meningen at der skal blive helt stille. 


 

Hvad betyder det at 'Move with the moon'? 

Hver aften inspireres af månens position. 

Nogen gange af en fuldmåne, med en særlig invitation til os. 

Andre gange en nymåne, som ligger imellem to fuldmåner, med andre invitationer til os. 


Temaet fletter sig ind i alt fra musikken, dansen og meditationen - så du får et space i dig, til at gå på opdagelse i det der rører sig i dig og det du har brug for at vide, inspireret af månens budskab. 



Bemærk: jeg ombytter og refunderer ikke billetter. Du er altid velkommen til at sælge/give din plads væk til en anden dejlig kvinde. 

Your price

Including 25% moms

Quantity
Buy now