Dans, coaching, flow & kropsterapi
Danseweekend med sisterhood, feminin energi, oxytocin og sensualitet ♥️
8. - 9. september 2018 // Gotved Instituttet, Vodroffsvej 51, Frederiksberg
Kære kvinde,
Den her weekend er designet til dig, der har lyst til et lidt længere frikvarter hvor vi dykker ned og giver plads til feminin energi, oxytocin og sensualitet igennem både dans & oplæg.
Vi pakker hinanden ind i et sisterhood, hvor der både er plads til dig når du er stærk vikingekvinde og når du er blød og sårbar.
Weekenden afholdes på Gotvedinstituttet, i deres hyggelige nye sal på toppen af instituttet.
Lørdag d. 8. september 2018
Kl. 10.00 - 16.00 Dans, oplæg og meditation
Kl. 16.00 - 17.00 Valgfri damesession i badet med scrub, lækker olie til kroppen og den bedste forkælelse af din krop i selskab med andre kvinder ... og ja, du får mulighed for både at skrubbe en anden kvinde på ryggen og selv blive skrubbet ♥️
Søndag d. 9. september 2018
Kl. 10.00 - 15.00 Dans, oplæg og meditation
Hvad er inklusiv i prisen?
♥️Undervisning med dans, oplæg og meditation begge dage
♥️Lækker vegetarisk frokost begge dage
♥️The, frugt og chokolade om eftermiddagen begge dage
♥️Badesession lørdag eftermiddag med scrub, olie og lotion som er så økologisk som muligt
♥️Notesbog
♥️Røvgod karma og et kærligt sisterhood der støtter dig og som du kan læne dig ind i en hel weekend
Hold kæft det lyder lækkert, hvordan betaler jeg?
Du booker din plads, som er bindene tilmelding og betaler over tre omgange.
Første gang når du booker og derefter 2 betalinger, d. 1. juli og 1. september 2018.
Jeg glæder mig for sindsygt til at have en her weekend sammen med dig.